Naturen som byggeplads

0
Endevæggene i shelteret konstrueres af grene, der hviler mod tagkonstruktionen.Fotos: Bente Poder
Jon Lindberg fra Ålbæk og vinder af “Alene i Vildmarken” opfordrer folk til at nyde naturen

Han har et særligt talent for at skabe oplevelser i det grønne. Både for sig selv og for andre.

36-årige Jon Lindberg, der er opvokset i Aalbæk og i dag bor i Saltum og er kendt som vinder af tv-programmet “Alene i vildmarken”, har taget NORDJYSKE med i en skov ved Saltum.

Det har han gjort for at give inspiration til, hvordan man kan bygge et shelter, og derved skabe rammen om et par hyggelige timer – eller måske ligefrem en overnatning – i det fri.

– Det har meget været den her måde, som vi har skabt oplevelser på i vores familie, siger Jon Lindberg, der er far til to.

– Vores børn er vokset op med det. Det giver en eller anden form for simpel glæde. At se den glæde, som børnene får ved at campere ved en sø, hvor vi både kan bade og fiske, det er helt fantastisk, forklarer han.

På udkig efter et egnet sted

Ved den lille ekspedition til ære for avisen har Jon Lindberg pakket en rygsæk, hvor han blandt andet har en presenning og nogle få stykker værktøj – blandt andet en økse.

Vel ankommet til det lille stykke skov, der skal udgøre lejrplads, sætter han rygsækken fra sig, mens han kigger rundt blandt skovens træer for at finde et egnet sted at bygge.

– Jeg kigger altid efter et par stammer, der står med en afstand, der passer i længden med den presenning jeg har med – eller med længden på det stykke træ, jeg kan finde til at binde op imellem dem.

Jon Lindberg finder ret hurtigt to træer, der står med en passende afstand – og han begynder at binde et langt stykke træ op imellem dem.

– Hvis jeg bare skal sove i mit shelter, så laver jeg det lavt. Men hvis jeg skal have plads til at sidde op indenfor, laver jeg det højere, forklarer han.

Da det lange stykke træ er bundet forsvarligt fast, trækker Jon Lindberg den medbragte presenning henover, hvorefter han som den største naturlighed snitter et par pløkker til at fastgøre bagvæggen til jorden.

Med øksen “spidser” han derefter et par teltpæle, der skal understøtte den forreste del af presenningen, der med hjælp fra et par barduner kommer til at fungere som et halvtag.

– Jeg synes, at jeg får en fantastisk ro herude. I naturen kan du gøre lige præcis det, som DU synes er rigtigt. Og i princippet er det lige meget, hvad du gør herude, bare du selv får noget ud af det, forklarer han, mens han med et tændstål laver store vilde, lysende gnister, der lander i en lille bunke flosset birkebark, han har samlet.

Den olieholdige bark begynder kort efter at ryge.

Jon Lindberg har lavet ild.

Et par minutter senere hænger en kedel med vand over et lille bål.

Snart er der dampende kaffe i skoven, og med en kop i hånden fortæller Jon Lindberg videre:

– Personligt bruger jeg naturen til at udfordre mig selv på alle mulige måder. Det kan være ved at fylde nogle sten i en rygsæk og se, hvor langt jeg kan gå – eller det kan være ved at se, om jeg kan bo i og overleve af naturen.

Bedst til at overleve

Og Jon Lindberg er faktisk ret god til det med at overleve i naturen. Det fik tv-seere over hele landet syn for, da han var med i “Alene i Vildmarken”.

10 danskere blev sendt ud på egen hånd i et norsk terræn nord for polarcirklen – efter 45 dage var Jon Lindberg den eneste tilbageværende og dermed vinder af konkurrencen.

– Udfordringen var, at din hjerne hele tiden prøver at få dig til at tage hjem. Men hvad er reelle signaler – og hvad er det, som hjernen vil snyde dig til, spørger Jon Lindberg.

Til hjælp havde han og de øvrige deltagere fået lov at medbringe 12 genstande (ud fra en liste på 18, som de kunne vælge mellem).

Jon Lindberg medbragte: Kniv, tændstål, økse, teltflage, kogekedel, fiskegrej, nødration, sæbe, sovepose, liggeunderlag, reb og sav.

Med hjælp fra de nævnte ting fik han bygget sig et shelter, der gav ham ly – og mad fik han hovedsageligt i form af fisk, som han fangede.

– Helt ærligt, så kunne jeg sagtens leve sådan, siger Jon Lindberg med overbevisning i stemmen.

– Jeg manglede virkelig ikke noget. Kun min familie.

Naturen har ændret livssynet

De 45 dage alene i vildmarken skubbede til nogle ting i Jon Lindbergs indre.

– Jeg synes faktisk, at det er skræmmende, hvad der kan ske i løbet af en tur på 45 dage, Man kommer ind at rode i sig selv – og man skal holde sig selv i at blive der, fortæller han.

– Helt bassalt har mit livssyn ændret sig. Skal jeg styre mit liv – eller skal samfundet styre det? Måske er ting ikke så vigtige, som vi alle sammen går rundt og tror.

– Det er sgu da frustrerende at tænke over, at jeg åbenbart kan undvære alt i den her verden – på nær de 12 ting, vi fik med, og så min familie.

Masser af tricks og tips

Det er tid til at komme videre med byggeriet af shelteret i skoven ved Saltum. Og Jon Lindberg har masser af idéer til at gøre det lille ly ekstra godt – og varmt.

– Det næste jeg vil gøre er at bygge en reflektor foran mit shelter, siger han.

Hurtigt banker han tre forskudte pinde i jorden – og stabler imellem dem en væg af pinde, der kan holde på bålets varme – og sende den ind under shelterets overdække.

– Jo tættere reflektoren kommer på bålet, jo bedre. Der skal faktisk meget til for at tænde ild i en pind. Den kan let blive sveden – men den brænder ikke, forklarer Jon Lindberg, mens han arbejder.

Det næste projekt er at lukke enderne af shelteret for vind og vejr.

Først lægges nogle lange visne grene op af shelter-konstruktionen, og derpå fyldes mos på grenene – for at holde vinden ude.

– Og så vil jeg bygge op med bregneblade eller grangrene nedefra, så det bliver vandtæt.

– Det handler om, at man hele tiden ser de muligheder, der er i skoven, siger Jon Lindberg og peger som eksempel på en lille træstub, som han undervejs har brugt som naturlig huggeblok.

– Det næste jeg vil gøre, det er nok at fjerne nogle af de ting i shelteret, der ligger på jorden, hvor man har tænkt sig at sove.

– Hvis der er tid til det, så bygger jeg en ramme af rafter og hæver den lidt fra jorden – og så fylder jeg den op med mos, så man kan ligge godt.

“Sengerammen” laver Jon Lindberg dog ikke denne dag, for han begynder i stedet at banke en række pinde i jorden på de steder, hvor shelteret stadig er åbent – og mellem dem fletter han en væg af bøjelige grene.

– Du kan også grave nogle gløder ned i jorden under det sted, hvor du skal sove, så jorden bliver varmet op, indskyder Jon Lindberg.

Og sådan kan han i virkeligheden blive ved.

– Et shelter bliver jo aldrig færdigt. Der er altid noget, som du kan lave bedre, forklarer han og fastslår, at den nordnorske udfordring i “Alene i vildmarken” ikke har gjort hans glæde ved naturoplevelserne mindre – heller ikke hjemme i Danmark.

– Jeg synes faktisk, at vi har nogle fantastisk afvekslende terræner i Danmark. Og uanset om du er i en norsk vildmark eller i en dansk skov, så kan du få oplevelser. Prøv eksempelvis bare at lægge mærke til, hvordan naturen ændrer sig, når mørket falder på.

Travlt med bog og med firma

I kølvandet på “Alene i vildmarken” har Jon Lindberg i øvrigt fået nok at se til.

Ved siden af sit montørjob driver han et lille firma – Lindberg Troopers, hvor han arrangerer events og friluftsoplevelser.

– Det er jo noget, som jeg gør, i aftener og weekender – og på en fridag en gang imellem. Men jeg kan jo godt mærke, at nu ved folk, at jeg er her, efter at jeg er blevet et mere kendt ansigt. Der er mange, der spørger, om jeg vil lave ture eller lignende, forklarer Jon Lindberg.

Mest markant er dog det bogprojekt, som der netop er lagt sidste hånd på.

I samarbejde med forlaget Turbine og en tidligere efterskolekammerat (der i dag er journalist), er bogen “Med Jon i vildmarken” sendt til tryk.

– Det har været sjovt at lave sådan et projekt med en gammel kammerat fra efterskolen, siger Jon Lindberg.

– Når bøger betyder noget for mig, så er det fordi, at jeg kan bruge dem til noget. Og med den her bog vil jeg gerne, hvis folk inspireres til at komme ud – og at de prøver noget, de ikke har prøvet før.

“Med Jon i vildmarken” skulle gerne være på gaden 5. oktober.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close