Matiné opføres for de mindste

0
Den hæslige lille fugl er et eventyr, der ledsages af orgelmusik 3. juli i Ålbæk Kirke.
Tirsdag den 3. juli kl. 11.30 er der matiné i Ålbæk Kirke for børn og voksne.

Anne og Lars Pontoppidan opfører “Den lille hæslige fugl”, et eventyr for orgel og oplæsning med musik af Rainer Hrasky og tekst af Werner Heiduczec.

Dette er historien om den lille hæslige fugl, som er så grim, at ingen af de andre fugle vil have med den at gøre, og så selv hundene løber væk, når de ser den.

Om dagen sidder den i et gammelt udgået træ og græder. Kun om natten, når de andre fugle sover, åbner den næbbet og synger sin dejlige sang.

Rainer Hrasky har sat musik til historien, og her får orglet brug til at spille på alle registre for at illudere de forskellige optrædende.

Historien og musikken taler til både børn og voksne.

Børn helt ned til 4-5 års alderen vil kunne følge med i den dramatiske fortælling.

Varighed 35 minutter. Fri entré.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close