Mænds sundhed i fokus i samarbejde med FF Handel

0
Diætist Anne Johanne Jensen fra Sundhedscenter Skagen glæder sig til at fortælle om de sunde valg mænd kan tage. Arrangementet foregår 13. juni ved FF Handel. Foto: Kim Dahl Hansen
Sundhedscenter Skagen bruger en dag på havnen for at møde mænd, der hvor de færdes

Sygeplejerske Susanne Højrup Pedersen, diætist Anne Johanne Jensen og fire af deres kolleger fra Sundhedscenter Skagen er klar til at rykke ned på Skagen Havn i et telt uden for FF Handel på Havnevagtvej onsdag 13. juni fra 9-14.

– Vi vil gerne sætte fokus på de ændringer i dagligdagen, som mænd kan tage for at leve et sundere liv, fortæller Susanne Højrup Pedersen og Anne Johanne Jensen.

Det er nemlig sådan, at Sundhedsstyrelsen sætter fokus på mænds sundhed i uge 24, hvor onsdag 13. juni ligger, og derfor har de fra sundhedscentret taget kontakt til butikschef Lars Tesgaard fra FF Handel for at samarbejde. For to år siden havde man et lignende arrangement, da var mænds sundhed emnet for et besøg på Karstensens Skibsværft.

– Vores ønske er at tale sundhed med alle de mænd, der kommer hos FF Handel og de er meget velkomne til at tage deres koner med. Ændringer af vaner til mere sunde vaner involverer for det meste hele familien, og vores erfaring fra sundhedscentret er, at de mænd, der gerne vil leve mere sundt, har stor glæde af at resten af familien deltager, siger diætist Anne Johanne Jensen.

Fokus vil være på manden på baggrund af en række kendsgerninger om mange mænd:

Mænd dør for tidligt af årsager, som kan forebygges såsom sukkersyge og hjerteproblemer. Mænd lever livet farligt blandt andet på deres arbejdsplads, i trafikken og med deres livsstil. Mænd spiser ikke så sund. Mænd skal motionere mere. Mænd reagerer sent på symptomer og går ikke til lægen. Dobbelt så mange mænd begår selvmord. Mænds psykiske problemer er underbehandlede og endelig har sundhedsvæsenet svært ved at opfylde mænds særlige behov.

– For os handler det om at få en snak med mænd, og vi står klar med vores ansatte på Sundhedscenter Skagen såsom diætist, sygeplejerske og fysioterapeut, siger Susanne Højrup Pedersen.

– Det handler i høj grad om at få øje på de sundere valg, tilføjer Susanne Højrup Pedersen.

På denne dag kan mænd blandt andet få målt deres blodtryk og kulilte samt få målt taljen, så mankan konstatere om der er for meget fedt på det farlige sted midt på maven. Men først og fremmest. kommer sundhedsdagen i høj grad til at handle om det gode liv. Så man(d) fortsat kan leve det liv, man har lyst til. Hvad skal man gøre når f.eks. grillede asparges ikke er ens foretrukne spise på en grillaften. Det kan man også høre mere om ved FF Handel 13. juni

– Vi tænder op i grillen og serverer pølser og brød, svarer diætist Anne Johanne Jensen.

Pølser og brød er det sundt?

– Ja hvis du vælgere pølser med mindre fedt og brød med fuldkorn, forklarer diætisten og rækker mig Hjerteforeningens indkøbsguide, hvor man hurtigt kan se hvad den anbefalet mængde af kostfibre, fedt og salt må være i en fødevare.

– Vi kommer til at vise på sundhedsdagen, at man sagtens en hotdog, bare man tænker sig om, pointerer Susanne Højmark Pedersen og Anne Johanne Jensen, der dog også har tænkt sig at servere vand, frugt og grøntsager til gæsterne.

De håber rigtig mange mænd (og deres koner) har lyst til at besøge teltet, og fra butikschef Lars Tesgaard, FF, Handel har de ansatte fuld opbakning til at lære om sundhed.

– Desuden håber vi på, at de omkringliggende arbejdspladser på havnen også vil gøre brug af dette tilbud fra Skagen Sundhedscenter siger Lars Tesgaard.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close