Lydniveauet er låst fast, når musikken spiller

0
Musiker Morten D. Larsen ejer firmaet Audiosupport i Nørresundby, og så er han del af Morten L. trio, som spiller ofte på Bryghuset. Derfor var det oplagt, at han hjalp til, da anlægget skulle indstilles og derefter plomberes for at leve og til kommunens krav.
SKAGEN: I går gik guitarist og sanger Morten Larsen på scenen med sin trio, og han blev dermed den første, der prøvede at spille livemusik med det nye plomberede anlæg i gårdhaven på Skagen Bryghus.

Selvsamme Morten Larsen var onsdag med til at sikre, at naboerne til bryghuset ikke bliver generet af ulovlig høj musik.

I samarbejde med lydeksperten Bo Plet fra firmaet Arbejdsmiljøeksperten justerede han bryghusets lydanlæg, så støjgrænserne overholdes. Derefter blev anlægget plomberet, så musikerne ikke kan skrue højere op. Det skal sikre, at bryghuset ikke får problemer med Frederikshavn Kommune, der får klagerne over musikken.

– Med et plomberet anlæg Dermed har vi mulighed for at holde mange flere udendørs koncerter, fordi musikken ikke kan spilles højere end loven tillader, forklarer René Diget Søgaard Sørensen, brygmester og Direktør, Skagen Bryghus.

Han siger ærligt, at især i denne varme er det svært for både gæster og musikere at forstå, at de skal stå og svede inden døre, når de giver koncert. Men det har de skullet på de dage, hvor

bryghuset ikke have tilladelse til udendørs musik.

Bryghuset har som andre livemusiksteder i Skagen søgt og fået dispensation til at holde ti koncerter, hvor der spilles højere end det tilladte. Dertil kom en generel dispensation til alle under festivalen.

– Vi vil gerne have mere musik på bryghuset blandt andet i stil med vores fyraftensarrangementer fredag eftermiddag.

Direktøren for bryghuset tilføjer, at det især er bas og trommer, så naboerne kan høre og bliver generet af. Parasollerne og afskærmningen tager de høje lyde.

Morten Larsen regner ikke med, at publikum vil synes, at musikken er lav. Den kommer til at passe med den slags musik, hans trio spiller. Morten L. Trio er på plakaten 13 gange i ugerne 29-36.

– Nu kan vi prøve at spille med det plomberede anlæg, og så kan vi se, om gæsterne og vi er tilfredse. Det tror jeg bestemt.

Lydekspert Bo Plot foretog flere målinger i nabolaget blandt andet over for og ved boliger på den samme vej som bryghuset ligger, og det er på de steder, grænsen blev sat.

Musiksagen – kort fortalt

Et flertal i byrådet og restauratørerne i Skagen var højlydt uenige i 2017 om den udendørs musik i byen. Politikerne talte klagernes sag, og kommunen meldte spillestederne til politiet, hvis de spillede for højt.

I år har der indtil videre været ro om musikken i Skagen. Spillestederne har hver især mulighed for at få ti spilledage, hvor de har lov til at spille højere end lov siger. Initiativet på bryghuset betyder, at de altid holder sig inden for grænsen, når de bruger bryghusets plomberede lydanlæg.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close