Lokalhistorisk forening på tur til Rubjerg Knude

0
Takket være Realdania er det endnu for en stund muligt at nyde den fabelagtige udsigt fra Rubjerg Fyr, sådan som medlemmerne af Skagen Lokahistorisk Forening kan 10.maj. Privatfoto: Bjørn Pierri Enevoldsen.
Hvert år på Kristi Himmelfartsdag får også medlemmer af Skagen Lokalhistorisk Forening luft under vingerne og drager ud i den verden, der hedder Vendsyssel.

Det foregår med bus, og denne gang er hovedmålet Rubjerg Knude og Rubjerg Fyr.

Alle ved, hvordan landet ligger, og at ethvert besøg ved Rubjerg Fyr kan blive det sidste; thi havet kommer nærmere og nærmere, og en skønne dag styrter det hele formodentlig sammen, eller hvad? Det diskuteres ihærdigt i disse tider, men nu får lokalhistorikerne fra Skagen syn for sagn.

Afgang

Der er afgang fra Tinghuset i Skagen kl. 12, og vel ankommen vil Tove Marquardsen fra Lønstrup kridte banen op og fortælle lidt om områdets historie.

De, der er raske til bens og ikke døjer med højdeskræk, får lejlighed til at stige til tops i fyret. Fyret er kun 23 meter højt, men til gengæld ligger det på den 60 meter høje Rubjerg Knude. I 2016 blev en ny trappe, der atter sikrede adgang til fyrets top, indviet. Projektet blev finansieret af Realdania.

Rubjerg Fyr blev tændt den 27. december 1900 og brændte til 1968, hvor sandmasserne var vokset i en grad, så fyrets blink ikke kunne ses fra havet.

Kaffe

Godt forblæste er det blevet kaffetid, og forsamlingen kører videre til Galleri Munken i Løkken, hvor lagkage, boller og fællessang står på programmet.

Senere går det atter mod Skagen, og der køres som sædvanlig ad snurrige småveje. Man forventer at være tilbage i fiskerbyen kl. 18.

Tilmelding senest den 8. maj kan ske i Tinghuset, på mail skagenlokalhistoriskeforening@gmail.com eller telefon 3056 1349.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close