Lars reparerer smartphones i sin fritid

0
Lars Lundquist Nielsen vil bygge firmaet Fønix Smartphone Repair stille og roligt op, og fortsætter derfor med at være tjener på fuld tid. Foto: Peter Broen
Fønix Smartphone Repair er ejet af Lars Lundquist Nielsen, der har firmaet hjemme på Nedre Mosevej.

På sin hjemmeside skriver han, hvorfor firmaet hedder Fønix:

– Som en Fønix, der stiger ud af asken, står den op igen efter faldet af Skagen Smart Repair. Da min tidligere partner og jeg ikke kunne finde overens, har vi bestemt os for at gå hver til sit.

Derfor har jeg startet Fønix Smartphone Repair, hvor jeg stadig vil arbejde med at give den bedste service og høje kvalitet, til de laveste priser, fortæller Lars Lundquist Nielsen.

Han arbejder som tjener, men vil stille og roligt få luft under vingerne på Fønix Smartphone Repair.

– En af de ting, jeg lægger vægt på er at reparere telefonerne med originale dele, og jeg vil altid gerne undersøge om en telefon kan repareres, og kan det ikke det, så skal kunden ikke betale for den tid, jeg har brugt.

Lars Lundquist Nielsen er selvlært ud at reparere elektronik, og har så længe han kan huske pillet ved elektronik og computerdele.

– Jeg har altid interesseret mig for om noget elektronik kunne repareres, og har skilt tingene ad. Den interesse håber jeg andre nu kan få glæde af.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close