Lærlingeindsats til en fin bette medalje

0
Torben Frandsen er nu udlært elektriker med den flotteste udmærkelse, fagets medalje. Foto: Peter Broen
Torben Frandsen fra Steen Jørgensen El-installation i Skagen har været så flittig og dygtig, at han modtog fagets medalje

– Det er da stort at afslutte sin læretid med 12 i både mundtlig og skriftlig og ovenikøbet få en bette medalje.Sådan siger Torben Frandsen som mandag 11 juni blev udlært med fagets medalje som elektriker hos Steen Jørgensen El-installation A/S på Østre Strandvej 6.

Torben Frandsen var klar over, at han ville blive hædret med fagets medalje.

Men det kom som en overraskelse at firmaets indehaver Steen Jørgensen inviterede til en lille fest.

– Jeg vidste ikke, at han ved fyraftenstid havde arrangeret med kaffe og kage, og gjorde en fest ud at overrække mig medaljen og svendebrevet siger Torben Fransen.

Torben Frandsen var til eksamen to dage i træk i maj og fik umiddelbart efter at vide, at han havde fået topkarakter og “fagets medalje,”.

Det er lidt teknisk at forstå, hvad svendeprøven gik ud på sådan rent elektrikermæssigt.

– Jeg har lavet en robotarm til et anlæg, som skal bruges på en fabrik. Vi var otte gruppe, som lavede forskellige dele af fabriksanlægget, fortæller Torben Frandsen.

Han skal i øvrigt fortsætte i firmaet i Skagen som udlært elektriker.

Indehaver Steen Jørgensen fortæller, at dette er fjerde gang der er en af virksomhedens lærlinge modtager fagets medalje.

Medaljen gives af branceorganisationerne , Tekniq og Elfaget.

Den gives som en anerkendelse af den pågældende lærlings arbejdsindsats og dygtighed i læretiden.

Det er også samtidigt ses som en påskyndelse af virksomheden som læreplads.

Steen Jørgensen Elinstallation har en lang tradition for at have lærlinge.

– Virksomheden har ekstra mange lærlinge, således at den modtager midler fra den udligningspulje som virksomheder der har få eller ingen lærlinge skal indbetale til, oplyser Steen Jørgensen.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close