Kvalitet og fleksibilitet er nøgleord for MF Service

0

Kunderne mærker ingen forskel – fokus er det samme

MF Service er et meget velvalgt navn, for selv om rengøring stadig er hovedaktiviteten, har virksomheden knopskudt til højre og venstre, så det i dag er et multiservice-firma. De mange aktiviteter er kommet til, efterhånden som behovene er opstået hos kunderne, og tilsammen har det gjort Mette Friis i stand til at skabe 12 helårs-job samt yderligere seks-otte job i sommersæsonen.

Vi skal kunne flere ting

”Tingene hænger sammen. Skal vi kunne yde den højeste kvalitet, skal vi have dygtige medarbejdere, og dem får vi kun, hvis vi kan tilbyde beskæftigelse hele året. Og i en by som Skagen, hvor der er stille om vinteren og en tredobling af indbyggertallet om sommeren, kræver det stor fleksibilitet at holde folk i arbejde året rundt. Men når medarbejderne er parate til at udføre flere forskellige funktioner, så kan det lade sig gøre,” siger Mette Friis.

Hun startede som enkeltmandsfirma i 2013 med rengøring for virksomheder, sommerhuse og private boliger. Mange af kunderne havde også brug for hjælp til haven, så allerede efter nogle måneder sagde ægtefællen Jan sit job op og blev en del af MF Service. I dag er hele familien engageret i virksomheden.

Faste kunder har faste medarbejdere

”En del af vores arbejde er sæsonpræget, især havearbejde og rengøring af sommerhuse samt selvfølgelig snerydning. Men vi har heldigvis medarbejdere, som kan mange ting. Rengøringsassistenterne kan også tage et nap i haven, og havefolkene kan tage en rengøring, når der er travlt her. Fleksibiliteten er nødvendig, men vi tilstræber, at vores faste kunder har faste medarbejdere, så de ved, hvem der kommer i deres hus,” forklarer Mette Friis.

”Det er vores faste kunder, der giver arbejde hele året – dem må vi aldrig svigte!”

Feriehusudlejning

Skagen-området har rigtig mange sommerhuse, og mange byhuse er ejet af deltidsskagboer, hvoraf nogle lejer huset ud en del af året. Det fik sidste år Mette Friis til at etablere Friis Ferieudlejning som et alternativ til udlejningsselskaberne. Hos Friis er der ingen krav om antal ugers rådighed.
.


På kun fem år har skagboen Mette Friis udviklet sit rengøringsfirma til også at håndtere havearbejde, snerydning, vinduespolering, feriehusudlejning, linnedservice, personlig hjælp og salg af rengøringsmidler.

Husejeren bestemmer suverænt, hvilke uger huset skal lejes ud. Eneste krav er, at slutrengøring skal være obligatorisk.
Feriehusudlejningen skabte behov for at tilbyde linnedservice, og her har Mette Friis etableret et samarbejde med De Forenede Dampvaskerier. Linnedservice tilbydes også private feriehusudlejere og andre, der har behov. Samarbejdet er i år udbygget, så MF Service fungerer som fordelingscentral for DFD’s mindre kunder i Skagen

Vi hjælper med det meste

Både Mette Friis og datteren Pernille har tidligere arbejdet i plejesektoren, og disse kompetencer kommer også i brug i MF Service. Den private rengøring er nemlig primært ældre mennesker, som køber noget ekstra rengøring. Og det behøver ikke kun være decideret rengøring.
”Vi sælger jo vores arbejdskraft i et aftalt tidsrum, og så er det helt op til kunden, hvad han eller hun gerne vil have udført. Det kan også være at hente medicin på apoteket eller følge kunden til læge eller indkøb. Man kan sige, vi gør det, en datter ville komme og hjælpe med, men hun bor måske i udlandet eller findes slet ikke. Vi har også kunder, der køber det sociale aspekt og hellere vil have selskab til café-tur eller have bagt boller,” fortæller Mette Friis, der endda strækker sin service til også at levere julemad fra delikatessen den 24. december.

Faste kunder er i fokus

MF Service har folk på arbejde 365 dage om året for at betjene de omkring 1000 kunder, og derfor vil man næsten altid kunne klare en opgave med kort varsel. I sommersæsonen er kapaciteten imidlertid fuldt udnyttet – selv med ekstra bemanding, så det sker at man siger nej til nye kunder. Mette Friis har endnu aldrig sagt nej til at hjælpe de faste kunder med ekstra opgaver.
”Det er vores faste kunder, der giver arbejde hele året – dem må vi aldrig svigte!” fastslår Mette Friis.


Pernille Friis og Lotte Frederiksen er klar til at rykke ud på rengøringsjob, men de har også ansvar for henholdsvis regnskab og salg af rengøringsmidler.


9990 Skagen
Tlf.: 22 33 59 44
Hjemmeside: http://mfservice.vpweb.dk/

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close