Klar til badmintonfest i Skagen

0
Der er lagt op til en festlig aften med badminton i absolut topklasse, når Vendsyssel Elite Badminton torsdag 5. april tager imod Skælskør/Slagelse i Skagen Sportscenter.
Vendsyssel Elite Badminton skal for andet år i træk spille om medaljer, og det sidste slag står i Skagen

Der er lagt op til en festlig aften med badminton i absolut topklasse, når Vendsyssel Elite Badminton torsdag 5. april tager imod Skælskør/Slagelse i Skagen Sportscenter.

Kampen om en plads i DM-finalen spilles i Skagen klokken 19, og der er takket være fire lokale kampsponsorer fri adgang for alle.

Det er Sparekassen Vendsyssel, Truck-Kompagniet Skagen, Restaurant Pakhuset og Riisvin, der giver billetterne.

– Vi håber der kommer rigtig mange lokale, og også gerne tilrejsende, for det er noget af det ypperste badminton, der bliver spillet herhjemme man kan opleve den aften. Blandt andet har Skælskør/Slagelse Carolina Marin med på holdet, så det bliver en fantastisk oplevelse for alle i Skagen. Dertil laver vi et børnearrangement med lidt at spise og drikke, og vi vil også skabe en fed stemning med trommer og heppekor. Så tag endelig venner og bekendte med, siger VEB-formand Jan R. Jensen, der også er halinspektør i Skagen Sportscenter.

Revanche

Vendsyssel Elite Badminton sikrede sig mandag aften 26. marts en plads i DM-semifinalerne, da det hjemme i Arena Nord blev til en sejr over Greve i den afgørende kvartfinale.

Dermed er vendelboerne for andet år i træk klar til at spille om medaljer.

– Vi har ikke kunnet overraske nogen i år, så jeg må bare rose spillerne og trænerne for det. Det er en stor præstation, og det betyder vanvittigt meget for klubben, sponsorer og hele kommunen, lød det fra Jan R. Jensen efter kampen.

Og i semifinalerne får VEB så mulighed for revanche mod Skælskør-Slagelse, der i sidste sæson sendte vendelboerne ud.

– Skælskør-Slagelse har noget tungt skyts, så hvis de har alle spillere til rådighed, bliver det helt sikkert svært, men vi har også et godt hold, siger Jan R. Jensen.

Semifinalerne spilles 3. og 5. april, og Vendsyssel har fordel af hjemmebane i returkampen. Det opgør skal jo altså spilles i Skagen, hvor det afgøres hvem der skal spille finaler i KB Hallen 16. april.

Kampen begynder som nævnt klokken 19, og det kan være en god idé, at komme i god tid hvis man er i bil, af hensyn til parkering.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close