just A winebar åbner i Gl. Skagen

0
Tobias Olsen og Joachim Lund Andersen overtog lokalet 1.juni, hvor fotografen kiggede forbi, og så skal være klar til at åbne på en lille uge.Foto: Kurt Bering
I disse dage arbejdes der på højtryk i lokalerne til den traditionsrige restaurant Sømærket i Gammel Skagen. For i slutningen af denne uge åbner just A winebar – en kombineret vinbar og café. Fredag 1.juni overtog de lokalet og skulle for alvor i gang med at indrette. Daglig bestyrer a baren bliver Tobias Olsen.Det er også planen, at der skal dyrkes yoga på Solnedgangspladsen lige ved siden af, og så kan man få morgenmad bagefter.

– Vi har indledt et samarbejde med Voksen-yoga fra Frederikshavn, fortæller en af de tre vin-nydere Joachim Lund Andersen.

Der bliver således ikke meget sommerferie i år til de tre iværksættere bag Sømærkets nye koncept kaldet just A winebar. Tim Faber, Tobias Olsen og Joachim Lund Andersen dedikerer deres sommer til at puste liv i de for mange så velkendte lokaler.

Drengene kom på idéen under deres årlige sommerferie i Skagen.

just A winebar vil servere morgenmad og kaffe fra de tidlige morgentimer, frem til klokken 17 serveres der sandwich og salater, og om aftenen hopper de unge mænd i vinkælderen. Her finder de alverdens vine frem – og det hele til overkommelige priser.

For Tim Faber handler det nemlig om, at han gerne vil lære folk lidt om vin:

– Jeg har en kæmpe passion for vin, og det har jeg haft, fra jeg var gammel nok til at sippe af min mors vin som lille dreng. Noget af alt den historie og erfaring vil jeg gerne bidrage med i Skagen, mens jeg helt sikkert samtidig kan absorbere en masse ny viden fra vores kunder, siger Tim Faber.

Det hele går dog ikke kun op i vin. Der vil også blive serveret cocktails og drinks, og på udvalgte dage vil der være live-musik og arrangementer. Det første arrangement er allerede sat til d. 16 juni, når Danmark spiller første VM-kamp. Denne vil man kunne se på storskærm i de nyrenoverede lokaler:

– Jeg har tilbragt ti uger om året i Skagen, og det i alle mine 25 leveår. Det er sammenlagt knap fem år af mit liv, jeg har nydt heroppe, så Skagen er mit andet hjem. Derfor var det helt naturligt for mig at flytte herop og åbne just A winebar, siger Joachim Lund Andersen

– Jeg er en arbejdshest, og jeg elsker at se tilfredse kunder. Jeg drømmer om, at just A winebar bliver alles hæng-ud-sted, siger Joachim Lund Andersen

Og han har erfaring med at arbejde sig gennem sommeren i Skagen. Tidligere har han brugt sin sommerferie på at sælge is inde i Skagen by, og de seneste år har han arrangeret sportslige- såvel som festlige events på toppen.

Og det var netop til et af disse events, at

– Tim og jeg mødte faktisk Joachim til en golfturnering, han arrangerede heroppe for et par år siden, og vi klikkede lynhurtigt. Jeg bilder mig selv ind, at jeg er verdensmester i drift, Tim har jordens største vin-hjerte, og Joachim er skarp til alt det med marketing, netværk og events, så samarbejdet har fungeret lige fra start, siger Tobias Olsen.

Om der bliver tid til golf i år, er Tobias ikke sikker på – for først og fremmest skal han knokle med den nye vinbar.

just A winebar ligger til daglig også i Nordhavn i København.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close