Julefilm, actionfilm og drama i biografen

0
Mumitroldene vil møde Julen i familiefilmen Munitroldenes vinter – Bliver det jul år?
Det er december, og det afspejler sig i Skagen Bio’s valg af film.

På lørdag eftermiddag er Familien Jul på lærredet i forbindelse med, at dagens kalenderlåge er på Kappelborg, og søndag eftermiddag er der premiere på en rigtig familie-julefilm.

Det er animationsfilmen Mumitroldenes vinter – bliver det jul i år?

Vinteren er på vej, og mumitroldene gør klar til den sædvanlige lange vinterhi. Men i år gider Mumi ikke sove vinteren væk. Han er nemlig blevet nysgerrig efter at se, hvad der egentlig sker med Mumidalen, når kulden kommer.

Allermest er han dog spændt på at møde den mystiske gæst Julen, som – i bogstaveligste forstand – snart banker på det lille mumihus.

Filmen, som er baseret på forfatter Tove Janssons oprindelige Mumi-bøger, fortæller en finurlig historie om venskab og det første eventyrlige møde med sne, frost og julemagi.

Irsk action

Der er ikke meget jul over den action-thrillerfilm, der har premiere tirsdag i næste uge, 12. december. Det er The Foreigner med Jackie Chan og Pierce Brosnan i hovedrollerne.

Det er en film om retfærdighed, gengæld og forløsning. En historie om, hvordan to mænds skjulte fortid pludselig graves frem og kolliderer voldeligt i nutiden.

Den ydmyge restaurantsejer Quan (Jackie Chan), der har lagt sin barske fortid bag sig, beslutter sig for at søge retfærdighed, da hans eneste datter bliver myrdet i et terrorangreb. Han opdager, at en politiker i den irske regering, Liam Hennessy (Pierce Brosnan), sidder med en vigtig brik, der kan lede til dem, der stod bag. En katten-efter-musen-jagt kan begynde.

Fransk drama

Torsdag i næste uge er der premiere på det franske drama Gensynet.

Claire (Catherine Frot) er en begavet og højt skattet jordemoder, men hendes tålmodige og kærlige tilgang til sine patienter bliver sat på prøve af moderne hospitalers behov for effektivisering.

En dag modtager hun en opringning fra sin afdøde fars tidligere elskerinde, Béatrice (Catherine Deneuve), der 30 år forinden forsvandt uden videre. Hun har en vigtig besked til Claire.

Mødet mellem den fornuftige Claire og den ekstravagante og frimodige Béatrice tvinger dem begge til at se deres respektive liv i et nyt lys – og ved at afsløre gamle hemmeligheder kan de begynde at rette op på tabte år, acceptere livets tilstand og se lidt anderledes på verden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close