Opdateret: Intersport Skagen bliver til Sport 24

0
Bjarne og Jette Nielsen er blandt de 21 Intersport-butikker, der skifter kæde 1. oktober. Arkivfoto: Peter Broen
I en bemærkelsesværdig manøvre forlader 21 sportsbutikker samtidig kæden Intersport for at melde sig under fanerne hos konkurrenten Sport 24. Det gør samtidig Sport 24 til den største kæde af sportsbutikker i Danmark. 1. oktober skifter Intersport Skagen således til at blive Sport 24 butik. For kort tid siden har Sport 24 også meldt ud, at de åbner en forretning i den tidligere Fakta-butik.

Sport 24 oplyser i i en pressemeddelelse:

De 21 butikker skifter navn og facade 1. oktober. Butikkerne udgør i dag ifølge Sport 24 en tredjedel af deres konkurrents butikker.

De to kæder fungerer som såkaldte franchises, hvor butiksejerne køber sig ind i en kæde og får dens brand og fælles indkøbsmuligheder til gengæld.

Sport 24-direktør Lars Elsborg skjuler ikke sin glæde over manøvren i pressemeddelelsen:

– Det er med stor glæde, at vi byder de nye butikker velkommen hos Sport 24. Vi er meget stolte af, at de mange butiksejere har vist os tillid og valgt Sport 24 efter mange år i en anden kæde, siger han.

– Samtidig er vi selvfølgelig enormt glade for at kunne se frem til en omsætningsvækst på mellem 200 og 300 millioner kroner.

I hele Sport 24s koncern er i forvejen 25 butikker, 38 outletbutikker og otte businessafdelinger.

Jette Nielsen, der ejer Intersport Skagen fortæller, at hun og en række andre ejere af sportsforretninger under Intersport gennem nogle år, har oplevet udfordringer i samarbejdet med Intersport.

– Vi har derfor selv kontaktet Sport 24, og er blevet rigtig godt modtaget.

Hun forklarer, at det er rigtigt at Sport 24 vil være både at finde i det tidligere Fakta-butik her til sommer, og i hendes og mandens Bjarne Nielsens forretning, der bliver liggende på den nuværende adrresse midt på gågaden i Skagen.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close