Installatører klar til at tage flere lærlinge

0
Regionens virksomheder har en klar plan for, hvordan de vil imødekomme manglen på medarbejdere.
Installationsbranchen i Nordjylland er ved at nærme sig en situation, hvor manglen på arbejdskraft kan dæmpe branchens vækstmuligheder efter flere år med stabil vækst.

Men samtidig viser en ny arbejdskraftundersøgelse fra Tekniq, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder, at regionens virksomheder har en klar plan for, hvordan de vil imødekomme manglen på medarbejdere.

Af en pressemeddelelse fra Tekniq fremgår det, at 58 procent af virksomhederne ser ansættelsen af flere lærlinge som den mest indlysende løsning på rekrutteringsudfordringerne. Og hele 20 procent forventer allerede i år at ansætte flere lærlinge end i 2017.

– Det er ret bemærkelsesværdigt med tanke på, at de nordjyske el- og vvs-installationsvirksomheder i forvejen har ansat rigtig mange lærlinge de senere år. Men samtidig understreger det behovet for, at vi trækker stadig flere dygtige unge til branchen, siger Jørgen E. Sørensen, medlem af Tekniq-råd Nordjylland.

Undersøgelsen viser desuden, at el- og vvs-virksomhederne i Nordjylland forventer at bruge flere forskellige redskaber til at sikre den nødvendige arbejdskraft.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close