Hjertestarter ved Det Grå Fyr

0
Hjertestarteren er placeret i gården på den ene sidebygning på Fyrvej 36 i Skagen, hvor den er tilgængelig hele døgnet.Privatfoto
Når et hjertestop indtræffer, betyder hurtig hjælp forskellen på liv og død. Derfor har Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle taget initiativ til at få hængt en hjertestarter op ved centret på Fyrvej 36 i Skagen.

Hjertestarteren hænger udendørs på den ene sidebygning i gården, så den er tilgængelig hele døgnet og kan ses på hjertestarter.dk.

Cirka 4.000 personer falder om med hjertestop i Danmark hvert år, og godt 13 procent af dem overlever. Hvis der er vidner til hjertestoppet, øger deres indsats med livreddende førstehjælp og stød fra en hjertestarter, inden ambulancen når frem, chancen for, at personen overlever. Hvert minut tæller, og den mest effektive behandling mod hjertestop er et elektrisk stød til hjertet.

Derfor har Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle søgt om og netop modtaget en hjertestarter fra TrygFonden, og med hjertestarteren fulgte et kursus, hvor ansatte fra centret blev uddannet i livreddende førstehjælp, og i hvordan man bruger hjertestarteren.

– Vi er meget glade for, at Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle har taget initiativ til at få en hjertestarter hængt op, for jo flere der hænger rundt i landet, jo større er chancen for, at der er en i nærheden, hvis uheldet er ude. Vi ved, at chancen for at overleve et hjertestop øges, hvis man får stød fra en hjertestarter, inden ambulancen når frem, så derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til, både hvor hjertestarterne hænger, og hvordan man bruger dem, siger Grethe Thomas, projektchef for TrygFonden Akutindsatser, og fortsætter:

– Tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at 66 pct. af dem, som falder om med hjertestop, får hjertemassage og kunstigt åndedræt af vidner, før ambulancen ankommer. Men det er endnu i få tilfælde, at vidner anvender en hjertestarter. Når man ringer 1-1-2, bliver man guidet igennem, hvordan man bruger hjertestarteren, så man skal ikke være nervøs for at tage den i brug. Hjertestarteren giver kun stød, hvis der er hjertestop, så man kan aldrig komme til at skade personen, der er faldet om, og det er vigtigt at huske på.

Når hjertestarteren tændes, guider en stemme brugeren gennem alle trin, og der afgives kun stød, hvis hjertet ikke slår korrekt. Man behøver dermed ikke forhåndskendskab til hjertestarteren.

Hjertestarteren kan ikke betjenes forkert, og man må derfor aldrig tøve med at tage den i brug. Det er altid bedre at gøre noget end at forholde sig passivt, selvom det er en uvant situation, man pludselig befinder sig i.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close