Hele Danmarks digter

0
Knud Sørensen med sin seneste digtsamling ”Mere endnu”, hvis omslag er et maleri af Finn Have.
Knud Sørensen fylder 90 år 12. marts – og her fortæller han nedslag fra et langt liv i og uden for litteraturen.

Åbner man den sidst udgivne digtsamling “Mere endnu” fra 2015 og kigger ned over værklistens fyldte side med typisk lavmælte og flertydige titler, er det som at genopdage et læst liv. Fra det modernistiske udgangspunkt i 1960’ernes digte, over de skarptskårne noveller, suppleret med litterære biografier, essays med meninger, et par romaner, erindringerne og så igen i de seneste år digtene.

Mon ikke mange af os, der bor på Mors, føler, at vi har et særligt lod i de historier og problemstillinger, Knud Sørensen gennem årene har præsenteret sine læsere for. Var folk på Amager også stolte af Klaus Rifbjerg som deres øs digter? Næppe helt på samme måde. Vi ved, vi har Knud som et levende aktiv iblandt os. Næsten uanset vejrliget dukker han op til kulturelle aktiviteter i byen, undertiden med ham selv i fokus som oplæser eller fortæller. Arrangementer, som ofte foregår i regi af den kunstforening og den biblioteksforening, han var med til at starte.

– Jeg debuterede faktisk sammen med Klaus Rifbjerg i tidsskriftet Hvedekorn den 24. maj 1952, men han var hurtigere end jeg til at få udgivet noget i eget navn. Digte havde jeg skrevet, siden jeg gik i skole, men jeg var en langsom starter. Min første samling, “Den røde kaffekande”, kom i 1965. Den gav jeg undertitlen “Småborgerlige digte” for at understrege, at jeg var anderledes i forhold til den aristokratmodernisme, der var fremme på det tidspunkt, fortæller Knud Sørensen.

Selve historien om, hvorledes han og hans kone Anne Marie, der havde kendt hinanden siden gymnasietiden i fødebyen Hjørring, og deres to sønner, havnede på Mors i foråret 1958, har han fortalt adskillige gange, men den er værd at gentage. Det var faktisk et spil med blind makker, der ved små vrid af skæbnen kunne have resulteret i andre slutdestinationer så som Høng, Nibe, Samsø og Skagen.

Men hans kone i første omgang blev tresproglig korrespondent, havde Knud Sørensen uddannet sig til landinspektør ved Landbohøjskolen, og han havde fuldført to år som assistent i et firma i Nordsjælland, hvilket var kravet for at opnå kongelig bestalling til at kunne nedsætte sig som selvstændig.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close