Gymnasiet åbner dørene

0
Der var stort rykind sidste år og det håber gymnasiet på gentager sig i år
Åbent Hus for kommende elever 16. januar

Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus holder åbent hus tirsdag 16. januar kl. 19.

Her vil elever fra 8., 9. og 10. klasse, deres forældre og andre interesserede kunne høre om gymnasiets tre uddannelser, STX, HF og HF søfart.

Traditionen tro byder aftenen på en præsentation af fag og øvrige aktiviteter på skolen, og der vil i aftenens løb være mulighed for at overvære korte undervisningsseancer og få gode råd hos gymnasiets vejledere og lærere.

– Der er altid en rigtig god stemning til vores åbent hus. Vejledere, lærere og elever har forberedt deres præsentation af skolen og deres fag og oplever stor interesse hos elever og forældre. Det gælder både for de kendte skolefag, men også for gymnasiets øvrige muligheder som sport, musik og billedkunst. Vi oplever også en stigende interesse for vores maritime uddannelse, HF søfart, siger rektor Inge Carlé.

Sidste år havde gymnasiet et rigtig fint fremmøde til januararrangementet, og noget lignende håber Inge Carlé selvfølgelig på igen.

– De unge har i dag mange uddannelsesmuligheder, så vi er rigtig stolte over, at så mange finder netop vores gymnasium attraktivt, fastslår Inge Carlé.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close