Godt år for Skagen Viseklub

0
Skagen Viseklub beretter, at 2017 har været et godt år for Skagen Viseklub på alle måder.Privatfoto
Skagen Viseklub har afholdt ordinær generalforsamling. Som altid i Kulturhus Kappelborg, som har været foreningens hjemsted siden åbningen af kulturhuset.

Formand Flemming Christensen berettede om årets gang i 2017, som havde været et godt år for Skagen Viseklub på alle måder.

Økonomien er sund, og medlemstallet har i mange år lagt stabilt på godt 100 medlemmer.

Der kommer mange medlemmer til de ugentlige sangaftener, og specielt om sommeren har klubben besøg af mange turister.

Der er ligefrem turister, som tilrettelægger deres Skagens-tur efter at kunne besøge Viseklubben om onsdagen, fortæller klubben.

Et stort arrangement for Viseklubben er onsdagen før Skagen Festivalen. Her har klubben i efterhånden mange år haft besøg af festivalorkesteret “Kvart Over”, som er kendt fra havnen og andre optrædener ved festivalen.

Klubbens orkester, klubbens herrekor og diverse sangere har gennem hele året optrådt i forskellige sammenhænge over store dele af Vendsyssel, blandt andet i Sindal, Strandby, Sæby, Frederikshavn med videre.

Og flere krydstogtskibe er blevet budt velkommen til Skagen af sang og musik fra klubbens kor og musikere. Dette er en aktivitet klubben meget gerne vil gentage i 2018.

Derudover er der medlemmer af klubben som på egne initiativer optræder rundt omkring.

Også de velbesøgte danseaftener i “Klitrosen” har Viseklubben som deltager, idet det er klubbens orkester, under ledelse af Erik Eriksen, som spiller til dansen.

Viseklubben har et fint samarbejde med Kulturhus Kappelborg, og har blandt andet flere gange optrådt i foyeren i forbindelse med arrangementer i Salen.

Samtlige valg på generalforsamlingen blev til genvalg, idet der var udtalt tilfredshed med klubben og klubbens ledelse.

Så man skiltes med ønsket om et godt 2018 i klubben. Og allerede på næste onsdag, 7. februar, har klubben besøg af nogle unge musikanter på guitar og violiner. Og alle er velkomne kl. 19.30!

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close