Generationsskifte på Aalbæk Gl. Kro

0
Aalbæk Gl. Kro har per 1. februar ansat 35-årige Christian Cook som ny køkkenchef i et glidende generationsskifte.Privatfoto
Aalbæk Gl. Kro har per 1. februar ansat 35-årige Christian Cook som ny køkkenchef i et glidende generationsskifte.

Christian har de sidste tre år været køkkenchef på restaurant Pakhuset i Skagen, og før det administrerende køkkenchef hos ISS med ansvar for kantinerne ved forsvaret i Aalborg.

Tilknytningen til Skagen-området er dog ikke af ny karakter. Christian er udlært på Brøndums Hotel.

– Christian vil gradvist overtage ejerskabet og ansvaret for kroen, så vi kan bevare Aalbæk Gl. kro i god drift med den værdi kroen tilfører gæster, medarbejdere og lokalområdet. Jeg har drevet kroen i rigtig mange år og synes, at det gennem årene er blevet en mere omfattende og kompleks opgave. Derfor er jeg meget glad for, at Christian vil være med til at påtage sig arbejdet, siger Ulla Mosich.

– Jeg har længe haft et ønske om at få en medejer ind, og jeg er sikker på, at samarbejdet med Christian er en ideel model. Christian er rigtig stærk i driftsoptimering i køkkenet, og han har derudover mange års erfaring med både a la carte og selskaber. Vi arbejder allerede nu på at forny vores menu- og selskabskort, men vi også bevare den gode kromad, som mange af vores gæster holder rigtig meget af, slutter Ulla Mosich, ejer af Aalbæk Gl. Kro siden 1984.

– Jeg har altid haft lyst til at blive hotel/kroejer, og den drøm er nu ved at gå i opfyldelse. Jeg ser rigtig mange muligheder i at udvikle Aalbæk Gl. Kro på flere fronter. Vi kan arbejde mere med fester, arrangementer, catering samt møder og kurser, så vi kan bevare en god beskæftigelse og indtjening året rundt. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og lære kroen og driften at kende ned i detaljen, udtaler Christian Cook.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close