Flot interesse for vandrefestival

0
Skagen Vandrefestival har udgangspunkt på Hotel Skagen Strand i Hulsig. Her er vandrerne på stranden på dette foto fra 2017. Foto: Peter Broen
Det går stærkt med tilmeldingerne til Skagen Vandrefestival, man nærmer sig allerede de 100 tilmeldinger.

Den 7.-9. september 2018 går Skagen Vandrefestival af stablen for anden gang. Sidste år var første gang festivalen fandt sted og det blev en stor succes for både arrangører og deltagere.

– I år har interessen været meget stor og vi har allerede fået rigtig mange tilmeldinger til turene og de sociale arrangementer” fortæller salgschef Marian fra Skagen Strand hotel og feriecenter. Hun fortsætter: – Vi lægger stor vægt på, at deltagerne skal være sikret en god oplevelse. Derfor har vi sat et loft med et maksimalt antal deltagere på de forskellige ture. Der er fortsat ledige pladser, men det går stærkt, så man skal ikke vente for længe med at tilmelde sig.

Skagen Vandrefestival er tilpasset alle niveauer og aldre med mange forskellige ture at vælge mellem. Der kræves ikke noget specielt udstyr for at komme med. Godt humør, fornuftigt fodtøj og påklædning tilpasset vejret er nok. Ved start udleveres en lille “tur-sæk” med madpakke, frugt og drikke til hver deltager, så man undgår at gå sukkerkold undervejs.

Turene foregår i det smukke landskab i Skagen området – på heder, langs kysten, Råbjerg Mile og Grenen. Sammen med lokalkendte guider får deltagerne mulighed for at se og opleve de kendte og unikke områder på en anderledes måde.

Det er ikke tilfældigt at september måned er valgt til arrangementet. Sidste år fik Vandrefestivalen følge af strålende solskin, og arrangørerne håber selvfølgeligt at det også bliver tilfældet i år.

– Denne tid på året byder tit på rigtig godt vejr og så er der noget med de smukke farver og den særlige friske luft, som gør det ekstra attraktivt at være ude i naturen, siger Marian.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close