En hyldest til Wiens store komponister

0
Lone Rasmussen, sopran og Morten Frank Larsen, baryton giver koncert i Skagen Kirke 12. juli. Privatfoto.
Torsdag den 12. juli kl. 19.30 indbyder Skagen Musik- og Teaterforening til sin næste koncert med to sangere fra Wiens Operaer: Lone Rasmussen, sopran og Morten Frank Larsen, baryton som sammen med pianisten Anita Samsing vil bringe en hyldest til Wiens store komponister. Det foregår i Skagen Kirke.

Koncertens program er fokuseret på et (lille) udvalg af de mange fantastiske komponister, der har levet og arbejdet (komponeret) i Wien – selvfølgelig wienerklassikerne Mozart, Beethoven, Schubert; men også romantikeren Schumann.

Ægteparret Rasmussen/Larsen har gennem deres daglige arbejdsliv på Wiener Staatsoper og Volksoper i snart 20 år fået et dybtgående kendskab til Wiens traditionsrige musikliv. Deraf udsprang idéen om endnu en gang at vende tilbage til Skagen med et koncertprogram, hvor de kunne præsentere nogle af Wiens store komponistpersonligheder – både solistisk hver for sig og med duetter for sopran og baryton.

Og til sangkompositioner hører der tekster, fine tekster af lige så skattede digtere fra tiden omkring år 1800: Goethe, Müller, Heine, Rückert, Schober blandt andre.

Men i programmet er der også gjort plads til nogle soloklavernumre fra Brahms’ Klavierstücke, som Anita Samsing vil spille midt i programmet.

Der er udsigt til en koncertoplevelse med et program, som er en hyldest til Wien og et udvalg af de betydeligste komponister der har levet deres liv i et af datidens europæiske kulturcentre.

Der er billetsalg ved indgangen fra kl. 19

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close