En god dag for Skagen

0
Havet gnavede sig helt ind på Solnedgangspladsen (midt i billedet) under julestormen i 2016. Nu skal kysten sikres efter mange års forgæves tilløb. Arkivfoto: Peter Broen
Lang ventetid på tilladelse til kystsikring, men er den endelig her

SKAGEN: Havet har på få år gnavet mange meter af kysten og klitterne på begge sider af Gammel Skagen. Høfderne foran den lille by holder stadig stand, men julestormen i 2016 tog alligevel en bid af Solnedgangspladsen midt i byen.

– Så det var en god dag for skagboerne, da Kystdirektoratet godkendte projektet til ny kystbeskyttelse, siger formanden for teknisk udvalg i Frederikshavn Kommune, Karsten Thomsen (S).

Det skete for lidt over en uge siden, og mandag anbefalede udvalget, at kommunen giver en tillægsbevilling på 800.000 kr. for at økonomien kan hænge sammen.

I forvejen bidrager kommunen med 4,1 mio. kr. til det 10 mio. kr. dyre projekt.

Kommunen har allerede indhentet tilbud på arbejdet, men det kan først påbegyndes, efter klagefristens udløb 2. juli.

Sikringen af Gammel Skagen har været under forberedelse i mere end et årti. Men projektet er gentagne gange blevet stoppet i en juridisk spidsrod gennem klagenævn og ministerier, fordi lovgivningen ikke klart definerer hvilke grundejere, der kan pålægges bidragspligt til kystsikring.

Det nu godkendte projekt finansieres i fællesskab af kommunen og frivillige bidrag fra grundejere i Gammel Skagen.

Arbejdet udføres i løbet af efteråret og færdiggøres i foråret 2019, hvis vejrforholdene gør det nødvendigt at indstille arbejdet i vinter.

Kystsikringen består i renovering af de gamle høfder og bygning af fem ny høfder mod syd og to mod nord.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close