Efterårsferie på kunstmuseerne

0
Der er gang i museets malerskole for børn mandag-fredag i efterårsferien. Onsdag er temaet ’Friske fisk’. Der er to hold hver dag.
Der er aktiviteter for både børn og voksne hele efterårsferien på Skagens Museum og i kunstnerhjemmene Drachmanns Hus og Anchers Hus

Fuglene er fløjet sydpå og barometeret står på ’museumsvejr’. Derfor holder både Skagens Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus holder åbent i uge 42, hvor det er skolernes efterårsferie. Her er masser af aktiviteter for både børn og voksne.

Faktisk begynder efterårsferien på Skagens Museum allerede fredag 13. oktober. Her sættes der fokus en lidt overset side af skagensmalernes liv.

’Inspiration, tvivl og hårdt arbejde’ er titlen på en temaomvisning, der fortæller om alt det arbejder, der lå bag malerierne og de ofte hårde valg, som malerne måtte tage.

I Skagens Museums billedværksted åbner museets malerskole op igen for børn mellem 7 og 14. Mandag til fredag er der hver dag et nyt tema. Temaet tager udgangspunkt i nogle af museets værker, og så er der ellers mulighed for selv være kreativ med pensel og farve i værkstedet.

Begge lørdage i efterårsferien er der børneomvisning på museet. Her inviteres familier med rundt i museets sale og der formidles på børnenes præmisser.

Den første søndag i efterårsferien er det muligt at kombinere en omvisning i samlingen på Skagens Museum med kaffe og kage på Brøndums Hotel. De to nabobygninger i Østerby har en lang fælles historie, men det er hotellet, der er ældst.

Her samledes skagensmalerne og her var også den smukke Brøndums spisesal inden den i 1946 blev flyttet til Skagens Museum. Det fælles arrangement hedder ’Kunst til kaffen’ og starter på Skagens Museum kl. 15. Billetter til arrangementet skal bestilles på forhånd.

Månedens billede i oktober er slet ikke en et billede, men en statue. Museumsinspektør Mette Harbo Lehmann fortæller torsdag i efterårsferien om billedhuggeren Axel Lochers værk ’Den lille havfrue’, der fornyligt er blevet sat op igen efter at have været gemt bort i museets magasiner nogle år.

Mette Harbo Lehmann har været kurator på den aktuelle særudstilling ’Fanget i gips’, det netop handler om Axel Lochers værker.

Hvis vejret ikke arter sig i efterårsferien, så kan man heldigvis nyde naturen indenfor. Skagensmalernes malerier er nemlig fulde af natur. Her finder man både heden, klitterne og de mere tæmmede haver. Fredag kl. 14 er der temaomvisning om netop naturen i skagensmalernes billeder.

Efterårsferien slutter med et stort litteraturarrangement på Skagens Museum. Drachmannlegatet fylder 100 år og det markeres ved en stor event på Skagens Museum søndag aften. Det fulde program for efterårsferien kan ses på Skagens Kunstmuseers hjemmeside.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close