Det sker i Skagen og Ålbæk

0
Dissing & Las spiller i aften Kl. 19.3t i Skagen Kirke. sangen af Bob Dylan somd e også gjorde under festivalen, hvor dette foto er fra. Arkivfoto: Bent Bach
I aften Kl. 19.30: Sommerkoncert i Skagen Kirke. “Dissing og Las synger Dylan” -Sange af Bob Dylan og Dissing, Dissing og Las. Billetter købes ved indgangen. Arr.: Skagen Musik- og Teaterforening.

Uddybende info om alle arrangementerne kan ses på: www.skagen.dk

Fredag d. 10. august

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle.

Kl. 10.00-11.00: “Halebinding -Tørfisk til tørre” på Kystmuseet. Kom og vær med til at halebinde de saltede fisk og vær med til at hænge dem til tørre på “Den rige fiskers” hjeld.

Kl. 10.00-12.00: Besøg Vesterby med den røde skurby. Tilmelding til Skagen Turistbureau senest dagen før kl. 16.00.

Kl. 10.15-12.00: Malerskole for børn i alderen 7-14 år på Skagens Museum. Strandfund”.

Kl. 11.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus.

Kl. 11.00: Naturen netop nu. Naturvejlederen går en tur på heden med start fra Skagen Odde Naturcenter.

Kl. 12.30-13.00: Børneomvisning på Kystmuseet Skagen. Kan du godt lide at få fortalt historier? Der fortælles om hvordan det var at være barn i Skagen for 200 år siden.

Kl. 14.00: “Introduktion til samlingen” på Skagens Museum.

Kl. 14.00: “Tårnets hemmeligheder” – Naturvejlederen fortæller i udkigstårnet v/ Skagen Odde Naturcenter.

Kl. 15.00-18.00: Live musik på Skagen Bryghus med “Morten Larsen Trio” – eftermiddags-hygge-musik.

Kl. 19.30: Sommerkoncert i Skagen Kirke. “Dissing og Las synger Dylan” -Sange af Bob Dylan og Dissing, Dissing og Las. Billetter købes ved indgangen. Arr.: Skagen Musik- og Teaterforening.

Kl. 22.30-01.00: Råbjerg Mile: “Sct. Laurentiius Tårer” – Familieweekendnat med stjernedrys. I disse dage passerer Perseiderne også kaldet “Sct. Laurentius Tårer” over nattens ørkenlandskab. Fra “Punkt 41” i Råbjerg Mile, det højeste punkt på Skagens Odde, finder vi en fantastiske udsigt over himmelrummet og Skagens Odde. Arrangør: Naturstyrelsen, Vendsyssel.

Kl. 22.30: Live musik på Jakobs Café med “Playlisten”.

Kl. 22.30: Live musik på Viseværtshuset med “Torben Noe trio”.

Lørdag d. 11. august

Kl. 11.30-13.00: Gratis sildebord på Skagensvej i Ålbæk. Arr.: ÅHHF.

Kl. 12.00: Naturen netop nu. Naturvejlederen går en tur på heden med start fra Skagen Odde Naturcenter. Turen slutter samme sted. Pris: voksne kr. 70,-. Børn kr. 30,-. Prisen er inkl. entré til naturcenteret.

Kl. 12.00: Familiekoncert på Skagen Kirkes græsplæne – Dissing & Las – “Min mormors gebis”. En elsket børnebog bliver til en sprælsk Dissing & Las-koncert. Den anmelderroste trio har givet Jakob Martin Strids ny-klassiker ’Min mormors gebis’ en lydside i tråd med bogens anarkistiske appel til både børn og voksne.

Kl. 14.00: “Farver og fortællinger” – Omvisning på Skagens Museum for børn og deres voksne.

Kl. 15.00-18.00: Live musik på Skagen Bryghus med “ROCKBANDET.DK” (Total fed høj-oktan rockband).

Kl. 22.30: Live musik på Jakobs Café med “Playlisten”.

Kl. 22.30: Live musik på Viseværtshuset med “Torben Noe trio”.

Kl. 22.30-00.00: Tudsetur – når natten bryder frem, kommer tudserne frem og fanger insekter ved bygningerne omkring Det Grå Fyr. Kom med ud på en stemningsfuld tur, hvor vi kommer helt tæt på skrubtudser, frøer og den sjove strandtudse. Der bliver serveret kaffe og saftevand på turen. Pris kr. 50,- pr. person (samme pris for voksne og børn). Ingen tilmelding – du betaler kontant eller via Mobilepaye ved ankomst. Mødested: Skagen Fuglestation v/ Skagen Grå Fyr, Fyrvej 36, Skagen. Arr.: Skagen Fuglestation.

Søndag d. 12. august

Kl. 10.00: GoRun i Aalbæk. Ålbæk Borgerforening er efter gåturen værter ved kaffe. Startsted: Bålhytten v. Skovsøen på Gårdbovej, 9982 Aalbæk. Alle er velkomne – tilmelding ikke nødvendigt.

Kl. 12.00: Naturen netop nu. Naturvejlederen går en tur på heden med start fra Skagen Odde Naturcenter. Turen slutter samme sted. Pris: voksne kr. 70,-. Børn kr. 30,-. Prisen er inkl. entré til naturcenteret.

Mandag d. 13. august

Kl. 10.00: Gigtforeningen har stavgang fra Træningscenteret på Hans Baghsvej. Det er gratis at deltage og alle kan være med. Turen varer ca. 1½ time og stavstænger kan lånes de første gange.

Kl. 11.00-12.30: På tur i Gl. Skagen – Denne tur starter ved historiske Ruths Hotel. Tilmelding: Skagen Turistbureau.

Kl. 11.00: “Introduktion til samlingen” på Skagens Museum.

Kl. 11.00-12.30: Bytur i veteranbussen – Køretur i Kystmuseets Bedfordbus fra 1937.

Kl. 13.00-14.00: “Livet i Skagen for 200 år siden” – Offentlig omvisning på Kystmuseet Skagen.

Kl. 14.00-16.00: Oplev Østerby – Snyd ikke dig selv for at gå med på byvandring i Skagens gamle kvarter Østerby. Startsted: Fiskerstatuen på havnen. Slutsted: Brøndums Hotel.

Kl. 14.00: Intro til Drachmanns Hus – Kom med på en tur rundt i maleren og forfatteren Holger Drachmanns hus. I dag står det velindrettede hus stort set som da Drachmann boede i det fra 1902 og frem til sin død i 1908. Introduktionen giver et indblik i kunstnerens omskiftelige liv og kunst samt husets historie.

Kl. 19.00: Skagen Bridgeklub inviterer til sommerturnering i Virkelyst, Drejerstien 9, Skagen. Tilmelding senest kl. 12.00 på dagen til Alice Thomsen, tlf. 28671667 el. Anita Sørrig, tlf. 51644711.

Tirsdag d. 14. august

Kl. 10.00-12.00: Skagens snapseurter – På turen samler vi urter til en rigtig Skagens snaps, snakker opskrifter og smager blandt andet på museets nyeste kryddersnaps. Undervejs ser vi også på andre af hedemosens karakteristiske planter. Mødested: Naturhistorisk Museum.

Kl. 10.00-16.30: Oplev smukke Skagen fra helikopter. Mere om helikopterflyvningen på www.simahelikopter.dk Mødested: Buttervej, 9990 Skagen.

Kl. 11.15: Causerier i det fri ved Drachmanns Hus. “Drachmann og damerne” – Birgit Bernth underholder i Drachmanns gamle have med causerier om den kvindekære Holger Drachmann og de mange damer, der på godt og ondt kom til præge hans liv som muser eller hustruer, Vilhelmine, Polly, Emmy, Edith og Soffi m.fl.

Kl. 12.00: “Introduktion til Anchers Hus” – Kom med på en tur rundt i Michael og Anna Anchers hjem. I dag står huset stort set, som da familien levede og arbejdede i det frem til 1935 med hundredevis af kunstværker, kulturhistoriske genstande, souvenirs og møbler fra vidt forskellige miljøer og tidsperioder. Gratis for museets gæster.

Kl. 14.00-16.00: Bunkertur på Sønderstrand. Tilmelding til Skagen Turistbureau.

Kl. 14.00-16.00: På tur i digternes fodspor. Startsted: Ved Brøndums Hotel. Slutsted: Vestre Strandvej – ved stranden.

Kl. 14.00: Omvisning på Skagens Museum i særudstillingen “Michael Ancher og kvinderne på Skagen”

Kl. 19.00: “Besøg en fredning” – en vandretur på ca. 4 km i Skiveren-fredningen, der er et naturskønt område, som ligger i et bælte af klitter og klithede med en mosaik af forskellige klittyper, lynghede, græsslette, fyrre- og havtornkrat og hedemose. To små vandløb, Skiverrenden og Råbjerghvarre, fuldender mosaikken, og tilsammen giver delene indtrykket af et storslået og uspoleret landskab. Medbring gerne kaffe, kikkert og fornuftigt fodtøj. Turleder: Eigil Torp Olesen. Mødested: P.Pladsen ved Niels Skiverens gård, Niels Skiverens Vej 1, Skiveren. Information om turen: Jan Ove Eriksen, tlf. 29 89 10 33. Arr.: Danmarks Naturfredningsforening Frederikshavn/Læsø.

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen “Hotel Artemis”.

Onsdag d. 15. august

Kl. 07.00-10.30: Morgentur på Skagen Havn. Tilmelding på Skagen Turistbureau senest kl. 16.00 dagen før.

Kl. 10.00-12.00: Naturtur i Råbjerg Mile – Vi går ad milens bagdør, hvor vi kigger efter dyrespor, ser på sjældne og kødædende planter, snakker sandflugt, skagenslys og meget mere. En tur for hele familien hvor vi, hvis vi er heldige, kan møde alt fra traner til strandtudser. Mødested: Naturhistorisk Museum.

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr.

Kl. 11.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus.

Kl. 11.00-12.30: Bytur i veteranbussen – Køretur i Kystmuseets Bedfordbus fra 1937.

Kl. 11.00: Naturen netop nu. Naturvejlederen går en tur på heden med start fra Skagen Odde Naturcenter. Turen slutter samme sted.

Kl. 13.00: Månedens historie på Kystmuseet Skagen (for voksne) – “Historien om Skagens fyrtårne” .

Kl. 14.00-16.00: Kirkegårdsvandring – gravstenene fortæller!

Kl. 14.00: “Tårnets hemmeligheder” – Naturvejlederen fortæller i udkigstårnet v/ Skagen Odde Naturcenter.

Kl. 18.00: “Introduktion til samlingen” på Skagens Museum.

Kl. 19.00: Sommerbridge i Virkelyst, Drejerstien 9, Skagen.Tilmelding inden kl. 12.00 på dagen til Grethe Christensen – tlf. 98 44 12 50 el. 21 69 81 91.

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen “Hotel Artemis”.

Kl. 20.00: “Drachmann og andre Skagendigtere” – Et program med tekster af blandt andre Holger Drachmann, Sten Kaalø, Ole Wivel og Harald Bergstedt. Holger Drachmanns navn og virke har stor betydning for dansk kultur og nationalfølelse, og han er en legendarisk skikkelse i Skagens historie. Drachmannkvartetten inviterer indenfor i Drachmanns Hus. Drachmannkvartetten består af Ann-Marie Gabrielsson, Jesper Hegaard, Birgit og Poul Bernth.

Torsdag d. 16. august

Kl. 10.00-12.00: Natur- og kulturtur på cykel. Tilmelding til Skagen Turistbureau senest kl. 16.00 dagen før en tur eller online på https://www.skagen-tourist.dk/booking/27588 Max. 18 pers. Min. 2 pers. Startsted: Fiskerstatuen på Skagen Havn. Turen slutter samme sted.

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr.

Kl. 11.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus.

Kl. 11.00-12.30: Bytur i veteranbussen – Køretur i Kystmuseets Bedfordbus fra 1937.

Kl. 11.00: Naturen netop nu. Naturvejlederen går en tur på heden med start fra Skagen Odde Naturcenter.

Kl. 11.15: Causerier i det fri ved Drachmanns Hus. “Drachmann og Vendsyssel” – Poul Bernth fortæller muntre og vittige anekdoter om Holger Drachmann i Skagen og Vendsyssel i den gamle have ved Drachmanns Hus. Digteren og maleren Holger Drachmann kom første gang til Skagens i 1872. Det blev begyndelsen på en livslang kærlighed til byen. I 1902 købte Drachmann sit eget hus, der blev hans faste tilholdssted indtil hans død i Hornbæk 1908. Efter Drachmann død blev hans urne bragt til Skagen og nedsat på Grenen.

Kl. 12.00: “Introduktion til Anchers Hus” – Kom med på en tur rundt i Michael og Anna Anchers hjem. I dag står huset stort set, som da familien levede og arbejdede i det frem til 1935 med hundredevis af kunstværker, kulturhistoriske genstande, souvenirs og møbler fra vidt forskellige miljøer og tidsperioder.

Kl. 14.00: “Tårnets hemmeligheder” – Naturvejlederen fortæller i udkigstårnet v/ Skagen Odde Naturcenter.

Kl. 14.00: Månedens billede på Skagens Museum om Michael Anchers maleri “Ung pige” fra 1887. Kom og hør mere om værket, som Ancher-familiens hushjælp Maren Brems stod model til. Gratis for museets gæster.

Kl. 15.00-18.00: Live musik på Skagen Bryghus med “Morten Larsen Trio” – eftermiddags-hygge-musik.

Kl. 19.00: Kondibingo i Ålbæk. Pladesalg frem til kl. 19.30. Mødested: Skagensvej 23, Ålbæk. Arr.: FDF Ålbæk.

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen “Skytsenglen”.

Kl. 19.30: Friluftsgudstjeneste ved Den Tilsandede Kirke under medvirken af lokale blæsere og kirkens præster. Denne aften v/ Henrik Bang-Møller. Gudstjenesten varer ca. ½ time.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close