Dansk Flygtningehjælp mangler indsamlere i Skagen og Aalbæk

0
Ni-årige Amani og hendes lillebror, Suliman, som lige er fyldt et år, flygtede fra krigen i Syrien.pr-foto
Når indsamlerne går på gaden for Dansk Flygtningehjælp 5. november er det i år muligt at hente og aflevere sin indsamlingsbøsse i både Skagen og Aalbæk.

– Vi gør det lettere at være indsamler i håb om, at endnu flere nordjyder vil melde sige som indsamlere, for behovet for at hjælpe mennesker på flugt er større end nogensinde, siger Kim Hedemark, der arrangerer indsamlingen i Skagen og Aalbæk.

En indsamlingsrute tager cirka tre timer, og for de penge, du samler ind vil Dansk Flygtningehjælp typisk kunne levere køkkengrej til otte familier, rent vand til 200 flygtninge eller vintertøj samt tæpper til en hel familie.

Og når man kommer tilbage fra ruten er der bagværk fra Krages bageri og småkager fra fakta i Skagen.

– Dansk Flygtningehjælp og jeg opfordrer derfor indbyggerne i Skagen, Aalbæk og resten af lokalområdet til at gå på gaden med os søndag 5. november, hvor vi samler ind til mennesker på flugt. Ved at samle ind gør du en forskel for nogle af verdens mest udsatte flygtninge, lyder det fra Kim Hedemark.

Mennesker på flugt har fået rykket deres liv op med roden. Mange har mistet kontakten til deres familie, naboer og venner. De har ikke mulighed for at give deres børn og syge fornødne ting som medicin, mad, drikke, tøj og sko, og de lever i uvished omkring, hvad fremtiden byder dem.

Pengene fra årets indsamling går udelukkende Dansk Flygtningehjælp internationale arbejde med et særligt fokus flygtningekriserne i og omkring Sydsudan og Syrien, hvor millioner af mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem. Derudover er du som indsamler med til at gøre det muligt at rykke hurtigt ud, når en ny krise tvinger voksne og børn til at forlade deres hjem.

Ni-årige Amani og hendes lillebror, Suliman, som lige er fyldt et år, flygtede fra krigen i Syrien. De to søskende flygtede med deres mor og far til det nordlige Libanon og bor i dag i byen Mazhta Hammoud.

Livet i det lille telt giver sjældent rum til leg, og da Amani ikke kan gå i skole, er der ikke meget plads i til at være barn. Dansk Flygtningehjælp har derfor oprettet et aktivitetscenter i Mazhta Hammound med plads til leg og læring, et sted hvor Amani og mange andre børn får et alternativ til den barndom, der er blevet dem frarøvet i Syrien.

Halvdelen af de mennesker der er på flugt, er børn. Dansk Flygtningehjælp hjælper dem til at være børn i en meget svær situation, hvor krig fylder mere end leg.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close