Causerier om Drachmann i hans have

0
Birgit og Poul Bernth causerer tirsdag og torsdage kl. 11.15. Privatfoto.
Selvom Drachmann-Kvartetten holder ferie de to næste uger, betyder det dog ikke, at der også er pause i causerierne i haven, hvor Birgit og Poul Bernth også i sommer fortæller om digteren.

Tirsdage klokken 11.15 kan man høre om “Drachmann og damerne”. Damerne inspirerede den store digter til den største del af hans store produktion, og Drachmann lagde ikke skjul på sin glæde ved smukke kvinder, ligesom kvinderne i høj grad følte sig tiltrukket af den næsten to meter høje, berømte digter.

Torsdage kl. 11.15 kan man høre om “Drachmann og Vendsyssel”. Et causeri, hvor der også fortælles om andre kunstnerkolonier på Toppen af Danmark omkring år 1900. I løbet af den time, causeriet varer, kan man høre om Bangsbokredsen, som var samtidig med Skagen-kolonien, digterne i Sæby og Drachmanns medleven i alt det og selvfølgelig Skagen-kolonien.

Næste Drachmann-aften med kvartetten er den 19. juli, og den har titlen “Sange ved havet”.

I tilfælde af dårligt vejr holdes disse arrangementer i fotoudstilingen i udhuset.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close