Busnørder belønnes for deres frivillige arbejde

0
Hver mandag i vinterhalvåret bruger Henrik Thomsen, Per Mogensen, Svend-Erik Olesen og Jens Bay Nielsen fire timer i den kolde garage, og når foråret kommer, bliver det ofte til flere timer, så bussen kan blive køreklar.
Takket være en donation på knap 25.000 kroner er der nu råd til varme i garagen, hvor den 80 år gamle turistbus Bus 18 fra Skagen bliver renoveret om vinteren

SKAGEN: Tonen er varm i den ellers kolde og uopvarmede garage på Vesterbyvej i Skagen. Her går tre pensionerede mekanikere – og en enkelt butiksuddannet – rundt og nørkler med en veteranbus.

Det er takket være de fire mænds mange timer i garagen, at Danmarks ældste Bedford fra 1937 siden 2011 har kunnet trille rundt i Skagen hver sommer med turister og andre med hang til nostalgi og gode historier.

– Det kan kun lade sig gøre, fordi der er nogle nørder, der kan holde den ved lige – og de elsker det, siger Lene Mogensen, formand for den gamle bus’ støtteforening. Bus 18’s Venner.

I 2005 blev den gamle Bedford overdraget til Nordjyllands Kystmuseum efter at have kørt hos Skagensbanen. Hver mandag i vinterhalvåret bruger Henrik Thomsen, Per Mogensen, Svend-Erik Olesen og Jens Bay Nielsen fire timer i den kolde garage, og når foråret kommer, bliver det ofte til flere timer, så bussen kan blive køreklar.

Nu bliver de frivillige belønnet for deres mange timers arbejde.

Østifterne har doneret knap 25.000 kroner til et varmeanlæg og værktøj til de fire mænd, så de ikke længere behøver at fryse i de kolde måneder i garagen.

Tre af de frivillige fungerer også som chauffører om guider om sommeren, når Bus 18 kører rundt i Skagen. Tre gange om ugen kører den gamle Bedford i sammenlagt omkring fire timer.

– Det er noget det bedste. Vores løn er de smil vi får, afslører Henrik Thomsen.

De frivillige kan dog godt bruge nogle ekstra hænder i garagen og nogle flere frivillige chauffører/guider om sommeren. Så hvis nogen skulle have lyst, så kan man kontakte Bus 18’ Venner i Skagen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close