Bryghus byder på jubilæums-øl

0
Skagen Bryghus fejrer Frederikshavn med denne jubilæums-øl, der bliver præsenteret i morgen fredag.
Skagen Bryghus har i anledningen af at Frederikshavns 200 års Købstadjubilæum brygget en ny øl, som sælges i hele Frederikshavn Kommune.

Øllen er en skibsøl, og det navn stammer fra gamle dage, hvor øllen var proviant for den danske flåde og typisk var på 2-3 % alk.

– Men vi gjort den lidt stærkere, hvilket fremhæver den gode smag. Øllen er brygget på lys bygmalt, mørk karamelmalt og 22% røget malt. Det har resulteret i en fantastisk øl, som er fyldig med dejlig smag af karamel og lidt røg i eftersmagen, oplyser brygmester René Diget Søgaard.

Borgmester Birgit S. Hansen kommer og smager øllen fredag 14.30 og bryghuset byder på smagsprøver for alle fredag 18 maj kl. 15.00-15.30. Så kig forbi og smag øllen, som frigives samme dag.

Bryghuset har også denne dag live musik, med et helt nyt blues band, som er med flere medlemmer af det nedlagte Busted Blues Band”, fra kl. 15.30.

De kalder sig Bastard Blues Band. En bastard bliver oftest en god hund, fordi den er en blanding af forskellige egenskaber. Sådan er det også med Bastard Blues Band, der med udgangspunkt i elektrisk blues stikker snuden i genrer som rock og boogie. Den uægteskabelige forening af genrer og instrumenter giver en stamtavle, som er en ægte bastard værdig, og bandet kan både bjæffe, snerre og logre med den musikalske hale. Bandet består af rutinerede folk med mange koncerter og festivals i hundepasset. Sanger Martin Poulsen har baggrund i København, punk og blues. Lars Krüger på congas og mundharpe har været kåret som danmarksmester på mundharpen. Guitarist Peder Pedersen spiller med på en af Danmarks mest efterspurgte vinylplader blandt samlere, og i bandets maskinrum sørger trommeslager Jakob Gammelgaard for at holde omdrejningerne, mens bassist Henrik Flintegaard sprøjter fuelolie og blå kølervæske på efter behov. Tilsammen er der tale om Bastard Blues Band, som spiller blues med plads til glimt i øjet og spiller gerne op til en dans på gulvet.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close