Babyernes dag i svømmehallen

0
Sikkerheden er i orden i vandet, og der er livredder på også. Foto: Henrik Louis Simonsen.
Onsdag var der premiere på babysvømning i Skagen Kultur- og Fritidscenter, og det blev taget rigtig godt imod.

Det nye tiltag trak 14 babyer og 17 voksne til, og det glæder daglig leder for hele centeret Pia Fonseca:

– Det er jo nyt, så jeg var da lidt spændt. Vi vil gerne tilgodese den kundegruppe med babyer, og med vores bassin der er 33 grader varmt, mente vi, at det var lige noget for babysvømning. Derfor er det også skønt, at det blev taget så godt imod.

Livredderen havde gjort velkomsten lidt festlig ved at finde det farvede legetøj og lufferne frem og lagt klar ved bassinkanten.

Nogen af de første i vandet var Heidi Ydegaard med børn fra hendes private dagpleje “Tumlingerne”.

Og efter de smås ansigtsudtryk at bedømme, behagede det varme vand dem og indbød til tumlen rundt.

– Samtidig er det vores håb, at de voksne kan føle sig godt tilpas og lidt forkælet. Babysvømning kan også blive et sted, hvor forældrene kan lære andre forældre at kende, siger Pia Fonseca, og oplyser, at i første omgang tilbyder svømmehallen babysvømning tre onsdage. Næste gang er 13. og 20. juni.

– Så er der sommerferie, og derefter tager vi stilling til, om det skal fortsætte. Men det er der en ganske god chance for, forklarer Pia Fonseca.

Derudover tilpasser man de offentlige åbningstider i svømmehallen efter småbørnsfamilier.

– Så vi åbner simpelthen tidligere i weekender end vi har gjort før, runder Pia Fonseca af.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close