Arrangør havde selv en forrygende fangst

0
Skagen Havfiskeklubs formand Mette Stenbroen er i gang med at bedømme fangsterne fra lørdagens tur.Foto: Peter Broen
Havfiskefestivalens arrangør Anders Wolff vandt hovedpræmien og fik to hædersbevisninger

Skagen havfiskefestival har en primus motor, der hedder Anders Wolff. Han er gift med formanden for Skagen Havfiskeklub af 1976, Mette Stenbroen, som også selv fisker på havet.

De to havde al mulig grund til at være supertilfredse med Skagen Havfiskefestival 2018.

– Det gik forrygende, fortæller Anders Wolff og fortsætter:

– Jeg vandt konkurrencen, så nu skal jeg på en fiskerejse til Norge, som var vores hovedpræmie.

Men hovedpræmien får følgeskab af to præmieringer mere til Anders Wolff, der flyttede til Skagen fra Birkerød, og som altså ikke er skagbo i tre generationer.

– Jeg fik præmien som Bedste skagbo, men det synes forsamlingen ikke, jeg var berettiget til endnu, siger han med latter i stemmen.

– Så de gav mig også hæderen som Bedste klubmedlem.

Fiskefestivalen fandt sted i det smukkeste vejr. Fredag fiskede de i havblik.

– Og det var fredagens resultat og points, som indbragte mig den samlede sejr for hele konkurrencen.

De 64 deltagere konkurrerer og opnår points i tre forskellige resultater, når fiskene bliver bedømt af dommer, bestyrelsesformand Mette Stenbroen.

– Jeg opnåede mange points, fordi jeg havde fanget forskellige fiskearter blandt mine 20-25 fisk, forklarer Anders Wolff og remser op:

Torsk, sej, lupe, hvilling, Ising, knorhane, berggylt og så en ulk.

– En ulk kalder vi i øvrigt københavner, fordi det er så grim en fisk, siger Anders Wolff med nordsjællandske accent. (Han er altså ikke en københavner.)

Havfiskefestivalen har fem både til rådighed, og havfiskeklubben er som arrangør glade for den opbakning, de får fra de lokale både.

– Vi er også privilegerede, fordi vi låner auktionshallen til bedømmelse af fangsterne og Marinestuen på Kappelborgvej til vores sociale del af festivalen, hvor vi har en festmiddag og hygger os sammen.

Han pointerer, at selvom vejret var fantastisk og man havde havblik indimellem, så er havfiskere faktisk klar til at tage afsted i dårligt vejr.

– I de 25 år, jeg har deltaget, har havfiskefestivalen aldrig været aflyst. Faktisk tror jeg aldrig det er sket i de 43 år, den har fundet sted, vurderer han.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close