Åbent i julemandens kulturværksted

0
Lørdag er der levende julekalender på Kappelborg. PR-foto
Det er stærke aktører, der står bag, når den røde løber bliver rullet ud, og Kappelborgs egen Julemand lørdag 9. decenver klokken 14 slår dørene op for dagens kalenderlåge i Skagens levende Julekalender. En kalenderåbning, der byder på gratis julecirkus, julefilm, julefortællinger, julesang og ikke mindst jule-korkoncert.

Salen emmer af jul, når Cirkus Krone går i manegen med årets jule-cirkusforestilling. Artist-nisserne udfører julenumre. Klovne-nissen Allando er i selskab med en af sine dyrevenner, som helt sikkert vil drille ham.

Julecirkus starter cirka klokken 14.30, og der er et begrænset antal pladser.

Biografen viser den anmelderroste danske familiefilm ’Familien Jul’, hvor Hugos far hader jul. Hverken nisser, julemænd eller gaver kan få ham i julehumør, og han er mest glad, når højtiden er overstået.

Julefilmen starter cirka klokken 14.15, og der er et begrænset antal pladser.

Biblioteket fyldes med julestemning, når juleoplæser Kresten Skeel Langvold først læser højt fra Holger Drachmanns julefortælling “Skib i kirke” klokken 14.30, og igen klokken 15, hvor det er tid til at nyde Gustav Wieds friske og fantasifulde julehistorie “Glade Jul, dejlige Jul”.

Foyereb emmer af jul, når musikskolekoret Kor for Sjov med et bredt julerepertoire fylder rummet ud med asser af den gode julestemning. Koret synger fra klokken 14.

Klokken 15.30 runder lokale Madicken Mose dagen af med julesang og guitar.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close