208.000 kroner venter på gode ideer

0
Går man med en god ide til at øge turismen i Skagen, er det nu man skal søge om støtte. PR-foto
Nu kan man søge støtte til projekter, der skaber øget turisme og aktivitet i Skagen.

Turisthus Nord har sammen med Skagen Handelstandsforening samt Skagen Hotel- og Restauratørforening indgået et samarbejde omkring udlejning af stadepladser og ude-og serveringsarealer. Overskuddet fra udlejningen udloves igen i år til projekter og events, som fremmer turisme og handel i Skagen.

Som eksempler kan nævnes afholdelse af udendørs koncerter, udstillinger, temadage med mere.

Projektet skal så vidt muligt henvende sig til en bred målgruppe, men det kan også have særlig sigte på en bestemt gruppe f.eks. børnefamilier eller voksne par uden for sommermånederne.

Puljen fra overskuddet af udlejningsindtægterne fordeles til projekter eller events efter ansøgning. En dommerkomité udvælger de bedste idéer blandt alle indkomne ansøgninger og indstiller dem til støtte. Der kan søges til et konkret projekt eller en idé, og man kan som minimum søge om 10.000 kr. og højst 50.000 kr.

Det totale beløb i puljen er 208.000 kroner.

Det ansøgte beløb kan ikke overstige de forventede omkostninger, og ansøger må selv påregne 50 procent til medfinansiering af projektet.

Støttebeløbet udbetales i forbindelse med opstart af projektet. Der skal indsendes regnskab til Turisthus Nord efter projektets/eventens afholdelse.

Sidste år blev midlerne fra puljen uddelt til følgende aktører og aktiviteter:

Skagen Festivalen, Børneevent ved Kappelborg, Skagen Vinterbaderfestival, Skagen Skaterbane, Den Levende Julekalender samt til Skagen Handelstandsforenings juleudsmykning.

Dommerkomiteen udgøres af formændene fra de tre foreninger:

Ulla Mosich, Fmd. Turisthus Nord – Destination Skagen.

Thorben Pedersen, Fmd. Skagen Handelstandsforening.

Jacob Sund, Fmd. Skagen Hotel- og Restauratørforening.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close