137 veteranmotorcykler kom i mål i Skagen

0
De gamle motorcykler er alle produceret før 1935. Foto: Peter Jørgensen
I år deltog der 163 veteranmotorcykler i Skagenløbet, 137 kom i mål.

Løbet startede i år hos Idrættens Hus i Brøndby, og ruten der tager deltagerne gennem et smukt forårsklædt Danmark, er noget der klæder de gamle motorcykler. På ruten var der flere stop, den sidste overnatning var i Rebild, og den sidste dag med stop i Aggersund og Brønderslev, inden målet i Skagen. Der var 26 af de gamle motorcykler der alle er produceret før 1935, der måtte udgå på turen.

Kl. 14.30 begyndte de første gamle veteranmotorcykler at ankomme til Skagen.

Det havde været en lang tur fra Rebild, så der blev ikke noget med en sejrsrunde til Grenen, der blev drejet af fra hovedvejen, og kørt direkte ind til mållinjen ved Skagen GL. Rådhus, hvor der stod mange mennesker klar til at byde deltagerne velkommen.

Flere af deltagerne havde noget at fejre i forbindelse med løbet, og de ville blive hædret ved afslutningsfesten om aftenen i Skagens Hallen.

En af dem var Nr. 33, Evald Henneberg på 76 år, der kørte sit løb nr. 50. Løbet blev gennemført på en fireventilet Rudge-Whitworth fra 1926. Og med Nr. 26 gennemførte Laurits Lind på 77 år, og blev dermed løbets ældste deltager, Laurits Lind har gennemført løbet otte gange på en grå Harley-Davidson ’fladtanker’ fra 1916.

Mange venner og familiemedlemmer stod også klar for, at tage i mod og for at fragte både kørerne og de gamle motorcykler hjem igen.

Løbet er arrangeret af Danmarks Veteran Motorcykelklub (DVM), der siden klubben blev stiftet i 1965, har afviklet Skagenløbet hvert år, og med et stort antal deltagere.

Løbene afvikles med skiftende start imellem Skagen og København, og næste års løb starter fra Skagen, hvorfra der køres mod Brøndby.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close