11 var samlet til jul for ensomme

0
Anette Andersen, Else Olsen og Svend Poulsen ved bordet i Aktivs lokaler i Ålbæk.Privatfotos
selvom julen nok er gledet ud af de flestes hoveder for denne gang, har vi her på avisen alligevel en julehistorie, vi gerne vil dele med jer læsere.

Tilbage i november skrev vi om Anette Andersen og Svend Erik Olesen, der havde taget initiativ til en fælles juleaften for ældre, der ellers ville sidde alene. Det skulle foregå i Aktiv i Ålbæk, og det viste sig, at det var et kærkommet tiltag.

11 personer i alt var nemlig med til at fejre julen, og nu i hinandens selskab, i stedet for at sidde ene eller to hjemme.

– Vi havde en rigtig hyggelig både dag og aften. Vi begyndte klokken 16 med kaffe og hjemmebagte småkager, og derefter hyggede vi os med at varme og lave mad, dække bord og ellers bare snakke med hinanden, fortæller Anette Andersen.

Det lille hyggelige selskab havde en ganske traditionel juleaften med alt hvad der til hører af and og steg med diverse tilbehør, og selvfølgelig risalamande med mandelgave til dessert – så der manglede ikke noget.

– Ved bordet gik snakken lystigt på kryds og tværs, og efter maden var turen kommet til de dejlige julesalmer, som også blev sunget. Ved siden af det, var der kaffe, småkager og juleknas og vi hyggede os i det hele taget rigtig godt. Også med pakkespil, hvor gaverne tit skiftede ejer, siger Anette Andersen.

Den ældste deltager – Johanne Hepworth – var 99 år og kan fejre sin 100 års fødselsdag i næste måned. En anden af deltagerne havde siddet alene de sidste 10 år.​

Selve arrangementet var kommet i stand med hjælp fra både erhvervsdrivende, private – og sandelig også fra en schweizer som har hus i Ålbæk, der havde doneret til arrangementet.

– Vi er rigtig glade for den opbakning vi mødte, og jeg synes det viser, at man står sammen i et lille samfund. Så hvis kræfterne er til det, gør vi helt sikkert igen næste år, runder Anette Andersen af.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close